søndag den 24. juni 2012

Hvor går rejsen hen?

Vi er klar - måske - det finder vi ud af, når vi kommer af sted.

Solbriller, pandelampe, sæbe, snor, sygrej, vandrensningstabletter, chokolade osv.
Mon ikke vi snart har styr på det hele?




Rejsen står på Nepal og Indien i 6 uger. Først fly til New Delhi og direkte videre til Kathmandu 4 timer senere. Det er det eneste, der er bestilt, og så tager vi den derfra og planlægger dernede - (ja, uh det er lidt skræmmende, synes jeg, ikke at have planlagt mere, men også rart med masser af frihed).
Planen er at blive et par dage i Kathmandu først og arrangere vores vandretur, som vi regner med kommer til at gå fra Jiri til Mount Everest Base Camp - en tur på 3-4 uger.

SPÆNDENDE? Ja, det tror jeg nok, det bliver. Vi vil forsøge at holde jer opdateret her på bloggen, når vi er i nærheden af internet, men det er ikke sikkert, det bliver så tit, for der er nok ikke højhastighedsforbindelse for foden af verdens højeste bjerg. :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar