Tilbage i Kathmandu efter at have trekket hele Everest Regionen tynd - op og ned, op og ned og lidt mere op, op, op. Specielt den foerste del fra Jiri til Lukla (hvor folk ellers plejer at flyve til) var virkelig haard, og vores benmuskler er blevet saa staerke. Det er vist kun de seje, der tager den del af ruten, saa nu er vi med i den klub. :-)
Check - vi har set Mount Everest, men ikke ved solopgang, som ellers var planen, for der spillede skyerne os et pus og gav os absolut ingen udsigt. Vi var ellers vandret op til det bedste udsigtspunkt (Kala Pattar) og var staaet op 3.15!!! Naa, pyt - stadigvaek en oplevelse at sidde mutters alene i over 5200 meter med pandelamper paa og vente paa solen.
Hvad der ogsaa var en oplevelse, da jeg gik helt kold - man kan naermest kalde det blackout dagen foer i samme hoejde. Jakob havde foelt sig lidt tung i hovedet i 4900 meter, saa for en sikkerheds skyld tog vi en halv pille forebyggende mod hoejdesyge. Det skulle jeg saa nok ikke have gjort, for pludselig maette jeg saette mig ned, fordi jeg fik det daarligt, og saa var jeg helt vaek. Foerst blev alting sloeret, saa forsvandt farverne, og til sidst var alting bare hvidt. Meget ubehageligt at ligge paa en klippe og ikke kunne noeget som helst. Jakob puttede en dunjakke under mit hoved og gav mig solhat paa, og da jeg fortalte, hvordan jeg havde det, havde han heldigvis laest alt om hoejdesygepillerne i vores trekkingbog, og det viste sig, at det var en allergisk reaktion mod dem. Godt, saa vidst vi i hvert fald, hvad det var, men uha det var ikke sjovt. Heldigvis fik jeg det bedre efter at have ligget godt en halv time, og vi kunne fortsaette det sidste stykke til vores hoejeste overnatningssted, Gorak Shep. Dog gik vi ikke lige 3 timer hver vej til Base Camp derfra, naar jeg lige havde haft det saadan.
Naa, ellers er alt vel, og vi har nu afleveret stort set alt vores toej til Laundry Service paa hotel Ganesh Himal i Kathmandu og har faaet laenge ventede lange bade.
Om et par dage taer vi til en anden by i Nepal - Pokhara, som alle nepalesere anbefaler os. Jeg har lokket Jakob med til yogatime der, saa det er vi mange, der glaeder os til! Derefter staar Indien for tur. Foerst Varanasi, hvis der ellers ikke er oversvoemmelser, som vi har hoert noget om?
Vi haeber paa lidt mere internet, for saa skal vi nok opdatere, men det har ikke vaeret saa nemt oppe i bjergene, hvor yakokser og pandelamper er lidt mere normalt end internet.
Check - vi har set Mount Everest, men ikke ved solopgang, som ellers var planen, for der spillede skyerne os et pus og gav os absolut ingen udsigt. Vi var ellers vandret op til det bedste udsigtspunkt (Kala Pattar) og var staaet op 3.15!!! Naa, pyt - stadigvaek en oplevelse at sidde mutters alene i over 5200 meter med pandelamper paa og vente paa solen.
Hvad der ogsaa var en oplevelse, da jeg gik helt kold - man kan naermest kalde det blackout dagen foer i samme hoejde. Jakob havde foelt sig lidt tung i hovedet i 4900 meter, saa for en sikkerheds skyld tog vi en halv pille forebyggende mod hoejdesyge. Det skulle jeg saa nok ikke have gjort, for pludselig maette jeg saette mig ned, fordi jeg fik det daarligt, og saa var jeg helt vaek. Foerst blev alting sloeret, saa forsvandt farverne, og til sidst var alting bare hvidt. Meget ubehageligt at ligge paa en klippe og ikke kunne noeget som helst. Jakob puttede en dunjakke under mit hoved og gav mig solhat paa, og da jeg fortalte, hvordan jeg havde det, havde han heldigvis laest alt om hoejdesygepillerne i vores trekkingbog, og det viste sig, at det var en allergisk reaktion mod dem. Godt, saa vidst vi i hvert fald, hvad det var, men uha det var ikke sjovt. Heldigvis fik jeg det bedre efter at have ligget godt en halv time, og vi kunne fortsaette det sidste stykke til vores hoejeste overnatningssted, Gorak Shep. Dog gik vi ikke lige 3 timer hver vej til Base Camp derfra, naar jeg lige havde haft det saadan.
Blackout! |
Om et par dage taer vi til en anden by i Nepal - Pokhara, som alle nepalesere anbefaler os. Jeg har lokket Jakob med til yogatime der, saa det er vi mange, der glaeder os til! Derefter staar Indien for tur. Foerst Varanasi, hvis der ellers ikke er oversvoemmelser, som vi har hoert noget om?
Vi haeber paa lidt mere internet, for saa skal vi nok opdatere, men det har ikke vaeret saa nemt oppe i bjergene, hvor yakokser og pandelamper er lidt mere normalt end internet.
Nogle gange binder doeren lidt mere end i Danmark, og saa maa man bruge skrappere midler for at komme ind paa vaerelset. |
Yaklort bruges til at taende op med i braendeovne :-) |
Naar man skal, saa skal man. |