mandag den 20. august 2012

Så er vi landet helt

Så er vi hjemme i Aalborg igen efter at være landet i København søndag efter og have taget et tog til Aalborg  mandag middag. Vi er blevet enige om, at efter først 4 uger i Nepal og så 2 uger i Indien på egen hånd og kun med os selv til at arrangere alting, så kan vi klare alting nu!

Når (hvis) jeg får tid og lyst, lægger jeg vores rejsedagbog ind dag for dag. Nu skal jeg dog først have sorteret alle billeder (næsten færdig) og lavet album. Så hvis vi ikke er blevet trætte af at berette om turen inden da, kommer der flere opdateringer. I får dog lige et par billeder fra Indien. Se også flere seje billeder på www.hrvig.dk

Varanasi - første stop i Indien.
Off we go by train!
Vi fik kørt uendelig mange timer i tog.

Taj Mahal, Agra
Jodhpur - den blå by.
Af sted på kamelsafari i Thar Dessert, Jaisalmer
På kamel - med snart ømme lår.
Vores sovested midt ude i sandet. Vi sov under stjerne i håb om, at skorpionerne ikke fandt os.

søndag den 22. juli 2012

Tilbage fra Everest

Tilbage i Kathmandu efter at have trekket hele Everest Regionen tynd - op og ned, op og ned og lidt mere op, op, op. Specielt den foerste del fra Jiri til Lukla (hvor folk ellers plejer at flyve til) var virkelig haard, og vores benmuskler er blevet saa staerke. Det er vist kun de seje, der tager den del af ruten, saa nu er vi med i den klub. :-)

Check - vi har set Mount Everest, men ikke ved solopgang, som ellers var planen, for der spillede skyerne os et pus og gav os absolut ingen udsigt. Vi var ellers vandret op til det bedste udsigtspunkt (Kala Pattar) og var staaet op 3.15!!! Naa, pyt - stadigvaek en oplevelse at sidde mutters alene i over 5200 meter med pandelamper paa og vente paa solen.

Hvad der ogsaa var en oplevelse, da jeg gik helt kold - man kan naermest kalde det blackout dagen foer i samme hoejde. Jakob havde foelt sig lidt tung i hovedet i 4900 meter, saa for en sikkerheds skyld tog vi en halv pille forebyggende mod hoejdesyge. Det skulle jeg saa nok ikke have gjort, for pludselig maette jeg saette mig ned, fordi jeg fik det daarligt, og saa var jeg helt vaek. Foerst blev alting sloeret, saa forsvandt farverne, og til sidst var alting bare hvidt. Meget ubehageligt at ligge paa en klippe og ikke kunne noeget som helst. Jakob puttede en dunjakke under mit hoved og gav mig solhat paa, og da jeg fortalte, hvordan jeg havde det, havde han heldigvis laest alt om hoejdesygepillerne i vores trekkingbog, og det viste sig, at det var en allergisk reaktion mod dem. Godt, saa vidst vi i hvert fald, hvad det var, men uha det var ikke sjovt. Heldigvis fik jeg det bedre efter at have ligget godt en halv time, og vi kunne fortsaette det sidste stykke til vores hoejeste overnatningssted, Gorak Shep. Dog gik vi ikke lige 3 timer hver vej til Base Camp derfra, naar jeg lige havde haft det saadan.

Blackout!
Naa, ellers er alt vel, og vi har nu afleveret stort set alt vores toej til Laundry Service paa hotel Ganesh Himal i Kathmandu og har faaet laenge ventede lange bade.

Om et par dage taer vi til en anden by i Nepal - Pokhara, som alle nepalesere anbefaler os. Jeg har lokket Jakob med til yogatime der, saa det er vi mange, der glaeder os til! Derefter staar Indien for tur. Foerst Varanasi, hvis der ellers ikke er oversvoemmelser, som vi har hoert noget om?

Vi haeber paa lidt mere internet, for saa skal vi nok opdatere, men det har ikke vaeret saa nemt oppe i bjergene, hvor yakokser og pandelamper er lidt mere normalt end internet.

Nogle gange binder doeren lidt mere end i Danmark, og saa maa man bruge skrappere midler for at komme ind paa vaerelset.
Yaklort bruges til at taende op med i braendeovne :-)


Naar man skal, saa skal man.

tirsdag den 3. juli 2012

3. juli: store planlaegningsdag

Vi vaagnede dejligt udhvilet op i morges - der var dog med en mindre stroemafbrydelse i nat, saa vi vaagnede ved, at vores ventilator var gaaet ud, og der var blevet varmt. Skoen morgenmad paa hotellet med en lassi til hver, saa maven kan faa lidt til at holde sig i orden paa.

Saa stod den paa PLANLAEGNING resten af dagen. Vi har derfor nu faaet arrangeret den foerste del af vores trekkingtur med start i morgen kl. 7.00, hvor vores guide Morun kommer til hotellet og henter os, og vi koerer saa sammen hen til den bus, som vi skal tage til den lille by Jiri i 1900 meters hoejde. Det er vores startpunkt for den foerste del af turen paa ca. 8 dage. Op og ned og meget lokalt er vist hvad, der kommer til at karakterisere den, saa det bliver spaendende, men guiden virker super fin, og det er arrangeret gennem et bureau paa vores hotel, saa det burde vaere i orden.

SHOPPING, SHOPPING og lidt mere SHOPPING! Det fik vi resten af dagen til at gaa med, for vi skulle have koebt det sidste udstyr. Derfor har vi faaet:
- vandflasker
- iglesokker
- almindelige sokker
- solhatte med individuelt paasyet skrift, hvor der staar *Loelfe* og *Moelfe*
- kort
- trekkingbog
- lidt kiks, broed og honning

Det bliver nok den sidste dag i mindst 1 uge med internetforbindelse, for Jiri til Lukla-turen er vist ret primitiv. Kryds fingre for, at vi ikke bliver koeresyge paa den 10 timers lange bustur, der begynder i morgen.

Daarligt internet er desvaerre lig med ingen billeder.

mandag den 2. juli 2012

2. juli, DUNJAKKER I (GRIMME) FARVER!

Velkommen til Kathmandu.

Paene dunjakker

Saa er vi kommet godt frem til Kathmandu! Vi har loebet forvildet rundt i bydelen Thamel lige siden, vi ankom og kigget paa alt fra jakker til iglesokker. Vi har nu faaet styr paa, hvad vi skal koebe og fundet ud af, hvad vi nogenlunde skal give for det. Paa billedet ses dagens sidste koeb. Dunjakker til minusgrader og snestorme paa Mount Everest. Vi har diskuteret en del, hvad farver de skulle have og det endte som vist paa billedet - pink og mintgroen. I maa selv bedoemme, om de er flotte eller ej! Maria synes i hvert fald, at min mintgroenne er ret grim, saa jeg synes ogsaa, at hendes er grim. Der skal nok komme et bedre billede med bjerge som baggrund, naar vi begiver os af sted i overmorgen.

I morgen skal vi have koebt vandflasker, iglesokker, solhatte (med paatrykt "Everest Base Camp Trek") og eventuelt et par tynde sokker.Vi betaler 20 USD pr nat paa hotellet her, saa vi overvejer at skifte til et andet, hvor vi kan noejes med 10 USD.

Nu vil i snart i seng, da vi naesten ikke fik sovet i flyet. Maria var dog helt bom vaek i flyet fra Delhi til Kathmandu og en aaben mund afsloerede, at hun i hvert fald sov, allerede inden flyet lettede!

Nu er regnen begyndt, saa vi glaeder os til at se, hvordan det ser ud i morgen.

Trommelum i Thamel

lørdag den 30. juni 2012

Her er vores liv de næste 6 uger

Sig hej til  "Rygsæk 1 og 2", som indeholder vores liv de næste 6 uger :-)

Jakobs rygsæk til venstre med 9,7 kg. og Marias til højre med 6,7 kg.
Så blev der pakket, og vi er klar til afrejse mod København i aften, hvorfra vi letter op i de højere luftlag mod New Delhi i morgen kl. 13.25.
Vi har virkelig begrænset os, så vi kom ned på 9,7 kg. og 6,7 kg. med alt undtagen jakker. Mit mål var under 7 kg., og jeg havde været bange for, at det ikke kunne lykkes, men det gjorde det. HURRA! :-)
(Så blev der endda også plads til en lille turrygsæk og et par klipklapper til mig.)


Vi er smadder spændte og håber, at vi har styr på det hele, men ellers går det nok også alligevel. De sælger vist alt i Kathmandu - som i ALT!

Vi ankommer til New Delhi den 2. juli kl. 5.25 om morgenen og flyver videre til Kathmandu kl. 10.55, så vi skal nok nå at blive trætte, når vi lige pludselig vinder noget tid ved at flyve "fremad i tiden".

Off we go in a minut or two!

søndag den 24. juni 2012

Hvor går rejsen hen?

Vi er klar - måske - det finder vi ud af, når vi kommer af sted.

Solbriller, pandelampe, sæbe, snor, sygrej, vandrensningstabletter, chokolade osv.
Mon ikke vi snart har styr på det hele?




Rejsen står på Nepal og Indien i 6 uger. Først fly til New Delhi og direkte videre til Kathmandu 4 timer senere. Det er det eneste, der er bestilt, og så tager vi den derfra og planlægger dernede - (ja, uh det er lidt skræmmende, synes jeg, ikke at have planlagt mere, men også rart med masser af frihed).
Planen er at blive et par dage i Kathmandu først og arrangere vores vandretur, som vi regner med kommer til at gå fra Jiri til Mount Everest Base Camp - en tur på 3-4 uger.

SPÆNDENDE? Ja, det tror jeg nok, det bliver. Vi vil forsøge at holde jer opdateret her på bloggen, når vi er i nærheden af internet, men det er ikke sikkert, det bliver så tit, for der er nok ikke højhastighedsforbindelse for foden af verdens højeste bjerg. :-)